Laver I scenekunst ?
Er I en virksomhed, der producerer scenekunst, kan Tereba hjælpe jer på flere måder: Når I opretter jeres produktioner i Tereba, behøver I kun taste jeres oplysninger ind ét sted - herfra vil alle andre instanser, som har brug for at vide noget om jeres forestillinger, selv hente dem.
I behøver kun at rette ét sted, hvis I for eksempel må skifte en skuespiller ud, eller forestillingens varighed er ændret. Så opdateres alle ændringerne, og alle, der har brug for det, får automatisk besked.
Arrangerer I forestillinger ?
Er I en virksomhed, som arrangerer, præsenterer og viser forestillinger, kan I bruge Tereba til at oprette jeres arrangementer: I kan nemt finde de produktioner, I er arrangør på og være sikre på altid at have de nødvendige informationer fra producenten.
I kan publicere oplysninger om jeres arrangementer til annoncører og portaler.
Sker der ændringer i jeres arrangement, behøver I kun opdatere ét sted - der går automatisk besked til alle, som abonnerer på jeres oplysninger.
Annoncerer I for forestillinger ?
Er I annoncører, kan I abonnere på opdaterede informationer om alt, hvad der foregår på den danske scenekunsts arena. I bliver automatisk informeret, hvis der er ændringer i forestillinger og arrangementer og er på den måde sikret, at jeres oplysninger altid er valide.
I kan få skræddersyede partneraftaler om at modtage udvalgte, relevante data via Tereba.
Er I en offentlig myndighed eller tilskudsgiver ?
Mange offentlige myndigheder og tilskudsgivere har brug for infomartioner og data om specifikke produktioner i teaterlivet i Danmark.
I kan få skræddersyede partneraftaler om at modtage udvalgte, relevante data via Tereba.